Køkken

Installation af opvasker i halv størrelse

Den gamle ejer havde ikke opvasker.

Hvordan det nu lige er, man lever livet uden sådan en maskine, er mig en gåde. Så sådan en skal jeg da ha’ installeret med det samme!

Udfordringen er, at jeg har et ret lille køkken. Der er så også kun mig, der skal navigere rundt i det.

Men jeg har fundet mig en Panasonic halv-størrelse opvasker. Perfekt til mit behov, nu skal den bare lige installeres. Det har jeg så aldrig prøvet før…

Så jeg har hevet et køkkenelement ud. Meeeeget forsigtigt, så kakkel-bordpladen ikke begyndte at krakkelere.

Og så måtte jeg lige have besøg af en VVS’er plus en elektrikker til at ordne teknikken. Tror godt jeg ville have kunnet gøre det selv, men det er altså med at få den slags el og vand gjort ordentligt (og lovligt).

Det gamle køkkenelement blev skilt ad, og bygget op rundt om opvaskeren. Den gamle låge savet til, og med megen møje og besvær sat på som front til opvaskeren. Den var lidt svær at få til at passe, det kommer jeg nok til at gøre om engang i fremtiden.

Heldigvis havde jeg også et klogt øjeblik. Jeg skyndte mig at montere noget sort film i toppen af elementet, hvor opvaskeren skal passe ind, så damp fra en opvask ikke trænger så nemt op og ødelægger træ m.m. i bordpladen.

Alt i alt lidt af et projekt, men overkommeligt. Ud over besvær med at få frontlågen til at passe, bøvlede jeg også meget med at få sidestykket nøjagtigt. Som nævnt, så er det det gamle køkkenelement, der er savet til. Og det var ikke ligefrem lavet i standardmål, der passede til opvaskeren.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *